Catering på ægte mexicansk manér
Mad ud af huset til din næste fest
Det er ikke altid nødvendigt at rejse helt til Mexico for at spise sig mæt i tacos, quesadillas og burritos lavet på autentiske opskrifter og friske råvarer. Hos Mexihagen stræber vi efter at være Danmarks bedste i mexicansk kogekunst.
Men vidste du, at du faktisk heller ikke behøver at smutte forbi vores foodtruck ved Nørrebro Station for at få en bid af Mexico? Vi tilbyder nemlig også catering – og vi leverer gerne mad ud af huset til din næste fest, hvad enten du bor i København, på Frederiksberg eller i de omkringliggende byer.
Mad til fest skræddersyet efter dine behov
Der kan være mange grunde til at vælge at få hjælp fra et cateringfirma. Måske skal du holde fødselsdagsfest, men du vil hellere bruge tid på dine gæster end at stå i køkkenet i flere timer. Det kan også være, du planlægger en firmafest med buffet – måske endda en julefrokost – og gerne vil tilbyde dine ansatte en anderledes menu, hvor der virkelig er kælet for smagene.
Sammen med dig finder vi den bedste løsning til din næste fest. Vi kan skræddersy vores catering efter dine ønsker, og i samarbejde med vores leverandører byder vi på lækre råvarer og alt det, der passer til den mexicanske ånd.
Vi leverer maden, så du kun skal koncentrere dig om at hygge med dine gæster.